Du Livsens Brod Immanuel


Du Livsens Brod, Immanuel!
Maa dig en Synder have,
Som kommer med en hungrig Sjæl,
Og trænger til din Gave,
Saa beder jeg ydmygelig,
Du vilde selv berede mig
En værdig Gjæst at blive!

Paa gronne Enge lede du
Idag min Sjæl til Fode,
Indgyde i min Aand og Hu
De Livsens Stromme sode!
Her er jeg, syndig, arm og træt,
Kom, vederkvæg mig med en Ret
Udaf din Naades Fylde!

Du hjertesode Himmel-Brod,
Tilsted, at jeg maa skrige
Til dig i Hungers haarde Nod,
Jeg finder ei din Lige;
Ret Bryllups-Klædning skjænk du mig,
At jeg maa sidde værdelig
Tilbords blandt dine Venner!

Driv bort alt Had og Bitterhed,
O Jesus, af mit Hjerte,
Og lad al Synd og Ondskab led
Mig dybt i Sjælen smerte;
Du Paaskelam, som med dit Blod
Min Sjæls Fordærver stod imod,
Hjælp, jeg dig ret kan nyde!

Jeg ussel, syg og saaret er,
Din Haand lad mig helbrede,
Oplys de Øine, som ei ser,
Min Mund til Lov berede!
Jeg er fordomt, miskunde dig,
Jeg er fortabt, opled du mig,
Hjælp mig af al min Vaade!

Min Brudgom sod, kom ind til mig,
Og bo udi mit Hjerte,
Lad mig i Troen favne dig,
Det lindre kan min Smerte;
Ak, lad din sode Kjærlighed
Saa foles, at jeg ikke veed
Af anden Sag at sige!

Du Livsens Brod, o Jesus Krist,
Kom, giv mig dig at smage,
Kom blodig Kilde, som forvist
Al Vanmagt kan borttage!
Jeg er i dig og du i mig
Immanuel, evindelig
Skal vi tilsammen blive!