Du Som Gaar Ud


Du, som gaar ud
Fra den levende Gud,
Aandernes Annd i det Hoie!
Menneskens Kjon
Mod Guds enbaarne Son
Stridenden staar for dit Oie;
Men for din Naade, o bliv dog her!
Natten er skummel, og den er nær.

Tunger af Ild,
Og dog Prædiken mild
Giv dem, du salver og sender!
Saligheds Ord
I Apostlernes Spor
Vandre til Jorderigs Ender,
Saa ingen Mennneske Fod har rort
Pletten, hvor ikke dets Rost blev hort!

Glæde og Lys
Komme med dem til Bys,
Blomstre lad Muld, hvor de træde!
Styrke og Mod
Bringe Svaghed paa Fod,
Trost finde alle, som græde!
Ved Evangeliets milde Rost
Miskundhed vaagne i hvert et Bryst!

Skin over Vang,
Som en Morgen med Sang,
Morgen i Mai, naar det gronnes!
Lifligheds Magt
Gjore Sovnig vakt,
Saa paa Guds Naade der skjonnes!
Tonerne dybe i Gry og Kveld
Rore selv Hjertet, saa hardt som Fjeld!

Pintselig Daab
Til Guds Herligheds Haab
Folkeferd alle gjenfode!
Tale og Skrift
Om vor Frelsers Bedrift
Blomstre som Roserne rode!
Livs-Træet skyde af Korsets Rod!
Smage lad alle, vor Gud er god!

Saligheds Fryd
For Gjenloserens Dyd
Times lad Mennesker alle!
Faderens Raad
Og den Hilligaands Daad
Sammen i Frelseren falde!
Saa af det Hele, som Gud har skabt,
Gaar kun Fortabelsens Æt fortabt!