Frygt Mit Barn Den Sande Gud


Frygt mit Barn, den sande Gud,
Misbrug ei hans Navn og Bud,
Hellighold din Hviledag,
Ær Forældre uden Nag,
Dræb ei nogen, driv ei Hor,
Stjæl ei, vær ei falsk i Ord,
Sky Begjærlighed paa Jord!

Jeg paa Gud den Fader tror,
Som alt skabte med sit Ord,
Og paa Sonnen, Gud og Mand,
Prest, Profet og Konge sand;
Paa den Helligaand, vor Trost,
Som os helligjor fra Brost,
Reiser op til Livets Lyst.

Fader vor, i Himlen er,
Helligt vorde dit Navn her,
Lad bit Rige komme frit,
Ske din Belje Verden vidt,
Giv os Brod forlad vor Synd,
Led os ei i Fristels’ ind,
Frels os fra alt ondt med Fynd!

O, treenig Gud, hvis Haand
Mig har dobt med Band og Aand
I dit eget Guddoms Navn,
Hjælp, jeg hær mit Navn med Gavn,
Holder din Pagt kristelig,
Tror paa dig ret hjertelig
Vorder frelst evindelig!

Mæt min Sjæl, o Jesus sod,
Med dit Kjod det sande Brod,
Bederkvæg mig, Frelser min,
Med dit Blod i klaren Vin
Til min Synds Forladelse,
Og din Dods Hukommelse;
Dig Lov, Pris og Ære ske!