Gud Faders Soen Enbaarne


Guds Faders Son enbaarne
Af Evighedens Aar,
Den af hans Hjerte kaarne
Til sodest Frelser vor,
Han er den Morgenstjerne,
Oplyser os saa gjerne
Med sit Miskundheds Ord.

For os et Menn’ske vorden
I sidst Verdens Tid,
Tvert mod Naturens Orden
Fodd af en Jomfru bild,
Han Djævelen har lænket,
Os Himmerige stjænket,
Alt med dit evig’ Liv.

O Kristus, du os give,
Vi maatte ret forstaa,
I kristen Tro forblive,
Og dig nu tjene saa,
Vort Hjerte maatte smage
Din Sodhed alle Dage,
Og torste dig at faa!

Du stande skal for Styre
Med Guddoms Magt paa Jord,
Og raader alt med dyre
Og stærke Guddoms Ord:
Dit Lys i os optænde,
Vort Hjerte til dig vende,
Og sluk vor Vantro stor!

Du tugte os i Naade,
Styrk os i Troen saa,
At fri fra Helveds Vaade
Guds Born vi blive maa,
At vi her aldrig mere
End Kristi Ord begjære,
Falsk Lærdom plat forsmaa!

Lad alle Synder slukne,
Tag Ondskab af vor Hu,
Den gamle Adam drukne,
Den ny maa leve nu!
At ind til dig vi stræve,
Os selv ei længer leve,
Men lev i os kun du!