Guds Engle De Sig Glaede


Guds Engle, de sig glæde
I Himlens Herlighed,
Naar Syndere aftræde
Fra Uretfærdighed,
Sin Frelser stadig tjene,
Lovsyngende hans Navn,
Sig med Guds Born forene,
Hvem Jesus tar i Favn.

Det kosted Jesus Moie
at vri vor Sjæl fra Ve;
Betænke vi det noie,
Hvor svar hans Lidelse,
Da maa vi alle sige,
Det vist paa tide er
Fra Syndens Vei at vige
Og faa ham hjertens kjær.

Det er den dyre Gave,
Vor Frelsere og Gud
Vil af os alle have:
Vor sjæl til Kirkebrud,
Som dagligen vil stræve
I Naadens Pagt at staa,
For Jesus Kristus leve
Og gjerne til ham gaa.

Naar Hjertet Glæden smager
Ved Syn paa Evighed,
I Hjertet da inddrager
Sand Næsterkjærlighed,
Som ei vil være lunken
For Frelsens dyre Sag,
Naar næsten er nedsunken
I Synden Nat og Dag.

Den Kjærlighed tilraaber:
Arbeid, arbeid med Flid,
Den venligen os raader
At nytte Nadens tid
til Næsten at udrive
Fra Syndens haarde Baand,
Saahan kan lydig blive
Det Livets Ord og Aand.

O, hvor denSjæl vil blive
Af dybest Grund dog fro,
Naar den vil ærlig give
Sin Frelser Hjertets Tro!
Da glædes vi tilhobe
I Jesu Kjærlighed,
Og glad vi begge raabe:
Vær hilset, dyre Fred!

O, give Gud, at mange
Maa lægges til det Tal,
Hvis Ord og Daad og Sange
Bekjende Kristi Kald,
Hvor Kjærligheden findes
Med ydmygt Sind i Pagt,
Og Sjælen altid mindes
At have Gud i Agt.

Vor Gud at give Ære
Og tjene Næsten her,
Lad det vort Livsmaal være
Med hvad, vi har og er,
Da midt i Doden have
Vi Liv i Troens Fred
Og Troens Naadegave:
En evig Salighed!