Guds Riges Evangelium


Guds Riges Evangelium
Er sodt som Honningkage;
Naar det kun faar i Hjertet Rum,
At man det ret kan smage,
Da er det Sjælens Himmelmad,
Gjor Hjertet let og mæt og glad
Og smukt i Jesu Øine.

Det sode Ord er kommet af
Guds egen Mund og Hjerte,
Det er et Kys, som Gud os gav
Mod al vor Nod og Smerte,
Det er Guds eget Hjertes Kraft,
Som bliver til en Honningsaft
Mod Syndens Byld og Plage.

Vansmægted’ Sjæl, hvi gaar du saa
Forknust i jammers Sukke?
Kom id! her er jo nok at faa,
Her er jo nok at plukke;
Kys Ordet i din Jesu Mund,
Og sænk det ned i Hjertets Grund!
Saa skal du Trost fornemme.

Er du i Synden haardt bespændt,
Som du har her bedrevet,
Her er en Skrift fra Himlen sendt,
Kom, læs, hvad der staar skrevet!
Saa sandt Gud lever, vil han ei
Til dine Sukke sige Nei,
Men kjærlig mod dig tage.

Tag dette Ord kun i din Mund
Og læg det paa din Smerte;
Suk kun til Gud af Hjertens Grund,
saa rOrer du hans Hjerte;
Gak lige til i Jesu Navn
Hen ind i Naadens sode Favn!
Gud under dig det gjerne.

Han er dog ei saa haard og grum,
Som Satan ham beskriver,
Han er, som Evangelium
Den Sag saa mægtig driver;
En Fader hjertemild og sod,
Som favner hver i Naadens Skjod,
Der kun vil sig omvende.

Kom, sæt dig som en flittig Vi
I Ordets Blomster-Enge,
Sog selv, hvad Kraft der er udi,
bliv ved at suge længe!
Saa faar du Honning vist og sandt:
Det Blod, af jesu Vunder randt,
Du kan i Ordet finde.

Du tænker, vor du selv kun god,
Da vilde du ei tvivle;
Men fOler du i Hjertets Rod
De onde Lysters Pile,
Da er dit Hjerte snart forsagt,
Fordi du selv har ingen Magt
Til Synden bort at drive.

Men sig mig, fegter du da ei
Med dine egne Kræfter
Og selv vil finde Himlens Vei?
Det ler kun Satan efter.
Just derfor maa det stolte Sind
Ret dybt i Afmagts Klemme ind,
At Naaden Rum kan finde.

Din egen Gjerning kan og tor
Slet intet dig fortjene,
Men Jesu sode Naade gjor
Den ganske Sag alene;
Kun hen til ham i Hjertens Tro,
Saa faar din Sjæl en liflig Ro,
Naar det kun sker alvorlig.

Og var din Synd end nok saa stor,
Den har kun lidt at sige
Mod Kraften i Guds sande Ord
Og Naadens stærke Rige;
Enhver, som tror, skal Naade faa,
Det være hvo det være maa
I alle Verdens Lande.

Du siger: kan Guds Kjærlighed
Vel saadan En antage?
Jeg siger, at hin bliver vred,
Om du vil staa tilbage;
Men kommer du i Hjertens Bod,
Saa skal du se, han er saa god,
Som Ordet ham beskriver.