Guds Salige Godhed Og Naade


Guds salige Godhed og Naade,
Som haver ei Maal eller Maade,
Sig alle tilkjende har givet,
Indbyder os alle til Livet.

Den driver os alle og tugter,
At bære Omvendelsens Frugter,
Og Synden at sky og forlade,
Som Helvede selv den at hade;

Al verdslig Begjæring forsage,
Paa det vi maa Herren behage,
Og lever vort hoie Kald værdig,
Gudfrygtig og tugtig, retfærdig.

Og efter hans salig Vilje
Og Velbehag stedse os stille,
Samt altid med inderlig Længsel
At loses og loftes af Fængsel;

Den store Guds Komme forvente,
Naar han de Udvalgte vil hente
Med Aander og Englernes Skare,
Sin Helligheds Kraft aabenbare;

Som led for os Pine og Smerte,
At rense vort syndige Hjerte,
Al Ondskab fra os at bortskjære,
At vi maa hans Eiendom være;

Og stedse i Sind og Aand rene
Af Hjertet ham troligen tjene,
Den Helligaand ikke bedrove,
I alt Godt os idelig ove.

Det giv os, o naadige Fader,
Som, ei dine Venner forlader,
Paa det vi saa evig dig kunde
Lovsynge med Hjerter og Munde!