Hjaelp Gud At Jeg Nu Kunde


Hjælp Gud, at jeg nu kunde,
Du ædle Skaber min,
Forkynde nodenlunde
Miskundelighed din!
Jeg gladelig begynde vil
med Sang af Hjertens Grunde,
Hjælp, Herre Gud, dertil!

Derved saa skal det blive,
Som du lod fordum spaa,
Og ved Esaias skrive,
At for skal plat forgaa
Den hele Himmel og vor Jord,
For nogen skal gjendrive
Det mindste Guddoms-Ord.

Jesus kom hid til Verden,
Han var Guds-Ordet bold,
Hans Liv var Miskunds-Færden,
Dog blev han ilde solgt
Af Judas, som aad Brod med ham
Saa gik det her i Verden
Det lydeslose Lam!

Saa snart i Urtegaarden
Han havde gjort sin Bon,
De fatte Hellebaarden
For Brystet paa Guds Son.
Gud hjælpe os for Ret, han nod!
Uskyldig, mod al Orden
De domte ham til Dod.

Hoit op paa Korset hængtes
Saa den hoibaarne Mand,
Af Hjerte-Torst han trængtes:
Mig torster! sagde han.
Det var vor Fred og Salighed
Og efter os, han længtes,
Guds Son af Evighed.

Han boied ned sit Hoved,
Og saa sin Aand opgav,
Det bar Johannes provet;
Blev tagen Korset af,
Liblos og dod i Graven lagt,
Opstod, Gud være lovet,
Den Dag, han havde sagt!

Da sine Læresvende
Han bad at gaa med Ord
Og Bud til Verdens Ende
Og alle Folk paa Jord.
At hvo, som tror og bliver dobt,
Han Salighed skal kjende,
Det haver Krist ham kjobt.

Som Lukas monne skrive,
Han for sin Himmelfærd,
Dog vil han hos os blive
Med al sin Naade her,
Og med sit stærke Guddoms Ord,
Som ingen kan fordrive,
Ei hele Helveds Port.

En Troster han os sendte,
Som er den Helligaand,
Vil Sandhed i os prente,
Og gange os til Haand,
Den samme vil vi kalde paa;
Hvad Jesus os fortjente,
Han hjælpe os nat faa!