Hvad Kan Os Komme Til For Noed


Hvad kan os komme til for Nod
Mens Herren selv os foder,
Bespiser os med Himmel-Brod,
Og til god Fode leder?
Vor Torst og vederkvæger han,
Og lædsker med det sode Vand,
Som er der Guds Aands Naade.

For dit Navns Skyld den Helligaand
Paa Sandheds Vei os leder,
Og altid er vor Trostermand,
Midt i vor Sorg os glæder;
Thi have vi saa frit et Mod,
Om Doden end for Øine stod,
Thi du er med os, Herre!

Vor Hyrdes Kjep og Stav forvist
Den troster og den tvinger,
Naar Korset dæmper Kjodets Lyst,
At det ei Skade bringer,
Men Aanden over Kjodet maa
I Striden Seiervinding faa,
Guds barn til Fred og Glæde.

Naar Sorg og Modgang er for Haand,
Og Ulven os vil rive,
Din Hyrdestav os troste kan,
At vi bestandig blive,
Hos dig vi have Hjertens Ro,
Og værges vel udi vor Tro,
Trods dem, det vil forhindre.

Du haver os beredt et Bord,
Som os maa vel behage,
Dit hellige og sande Ord,
Som vi i Hjertet smage;
Naar hart os ængster Djævlens List,
Da er dit Ord vor Sjæles Trost
Alt med din Aand og Naade.

Du salver os med Olje sand
Vort Hoved mangelunde,
Den Glædens Olje er din Aand,
Som læger vore Synder;
Du skjænker sodt udi vort Bryst
Fuld Hjertens Trost og Aandens Lyst,
Dermed vi Doden tvinge.

Din Godhed og din Miskund blid
Os folger her i Live,
Fra nu og indtil evig Tid
I Herrens Hus vi blive,
Her i den kristne Menighed,
Og efter Dodens Usselhed
I Himmerig med Ære.

Dertil hjælp, Herre Jesus Krist,
Du op Hjertet tænde
Din Kjærlighed og Troens Gnist,
At vi Gud Fader kjende
Med dig og med den Helligaand,
Det Kvinde onsker og hver Mand,
Af Hjertet sige: Amen!