Hver Mand Skal Tage Vel I Agt


Hver Mand skal tage vel i Agt
Sin Øvrighed at lyde,
Som haver over hannem Magt
Og Rettighed at byde;
Thi uden Gud er ei bered
I Verden nogen Øvrighed,
Den er af Gud beskikket.

Hvo som sin Øvrighed forsmaar
Og imod den sig sætter
Han imod Guds Anordning staar
Og med Gud Herren trætter;
Og alle de, der imodstaa,
de over sig vist skulle faa
Guds strenge Dom og Vrede.

De Vældige til Skræk er ei
For dem, dei Gode gjore,
Men dem, som gaa paa Ondskabs Vei
Og onde Ting udfOre;
Vil du for Øvrigheden dig
Ei frygte, lev da christelig,
Og du dens Bifald vinder.

Se herrens Tjener den jo er,
Sat dig til Gavn og Glæde;
Men gjor du Ondt, da vid, den bær
Sit Sværd med Magt og Vrede;
Den forer Hevn og Dom og Straf
Paa dem, som ei vil lade af
At gjore Næsten Skade.

Det derfor dig fornodent er
Din Øvrighed at lyde,
Og ikke blot for Straffen her
At frygte dem, som byde,
Men at du og ved Lydighed
En god og ren Samvittighed
For Gud maa altid have.

Gud Øvrigheden haver sat,
At den et Bærn skal være,
Du derfor skal den give Skat
Og Told og Frygt og Ære;
Bevis din rette Skyldighed
Imod Enhver, som bedst du ved,
Og som hans Stand det kræver.

Hjælp, Gud, at vi det gjore maa,
Hvad her dit Ord os lærer,
At vi udi din Vilje gaa,
Og Øvrigheden ærer!
Lad overalt os frygte dig,
Dig lyde, elske hjertelig,
Og prise altid! Amen.