Hvor Blev Guds Jord Et Deiligt Sted


Hvor blev Guds Jord et deiligt Sted
At bygge paa, naar Broderfred
Var overalt at finde;
Naar Tvedragt maatte modig gaa
Fra Hus til Hus, og danke paa,
Og fik ei Ly derinde!

Der klages vel med Suk og Sorg,
At Lykken ei sin gyldne Borg
Paa Jorden ret vil bygge;
Men hor der Fred i Hyttens Vraa,
Da slumrer Armod sodt paa Straa,
Guds Engle den betrygge.

Se, alle Nattens Stjerner smaa
Sandrægtelig paa Himlen staa
Og til hverandre smile;
O, vandred’ Alle saa i Fred,
Naar Sorgens Skygger falde ned,
Da fandt vel Hjertet Hvile!

Boi selv mit Hjerte, du min Gud,
At Fristeren jeg viser ud,
Naar Vredens Tanker stige;
Paamind mig om din Kjærlighed,
Paamind mig, kristens, om din Fred,
At jeg maa se Guds Rige!