Hvor Lystelig Og Yndig


Hvor lystelig og yndig
Er deres Fodders Lyd,
Som i Guds Ærind syndig
Udraabe Fred og Fryd
For dem, som er i Vaade
Og fole Syndens Byld,
At Gud dem byder Naade
For Jesu Pines Skyld!

Den Lov, som Gud har givet,
Er vel et helligt Bud,
Men giver ingen Livet,
Gjenfoder ei til Gud.
Naar vi den Gift fornemmer
Af Kjodets onde Lyst,
Og Satan Hjertet klemmer
Veed Loven ingen Trost.

Den vil, at Sjælen efter
Guds Vilje fuldt skal gaa,
Dog dertil ingen Kræfter
Hos Loven er at faa;
Den siger, vi skal hore
Den Gud, som os har skabt,
Men Evne det at gjore,
Har Sjælen ganske tabt.

Den Syndere kan vække
Med sine Tordenslag,
Samvittigheden skrække
Med Dommens store Dag,
Hvordan Guds Vrede brænder,
Naar den er overtraad;
Men naar man dette kjender,
Veed Loven ingen Raad.

Saa tager da, I Arme,
Det Ord i Hjertet ind,
At Gud vil sig forbarme
Med mer end Faders Sind,
Og gjore eder rene
I Jesu dyre Blod,
Og Livets Kraft forlene
I eders Hjerte-Rod!

Gud, som os skulde straffe,
Har selv udi sin Son
Os Redning villet skaffe,
Da Syndens beske Lon
Blev lagt paa Jesu Hjerte,
Da han for Verdens Flok
Led Dodens haarde Smerte,
Det var Betaling nok.

Nu er vor Gud forsonet
Og al vor Skyld forladt,
Vor Jesus han er kronet
Og Gud ved Siden sat,
Og Satan han maa hore
Den Sag med Skjæmsel paa,
Hvad vil han os nu gjore?
Ham kan han ikke naa.

I Kristus fri vi blive
Fra Lovens Torden-Sky,
Gud vil i Hjertet give
Sit eget Sind paany;
Hans Aand vil Hjertet sætte
I Kjærlighedens Brand,
Og al vor Vandring rette
Til Himlens Frydeland.

Den Naade vil jeg prise
Til Doden inderlig,
I Gjerning vil jeg vise,
Hvad Gud har gjort mod mig;
Jeg vil ham evig tjene,
Og den Retfærdighed,
Han vilde mig forlene,
Er al den Pryd, jeg veed.