Hvor Saligt Var Det Aegtepar


Hvor saligt var det Ægte-Par
I Kana overmaade,
Hvor Jesus selv indbuden var
Til dere Fryd og Baade!
Den Bryllupsdag og Glædesfest
Blev herlig af den Bryllupsgjest,
Som giver evig Naade.

Men aldrig nogen Dag gaa frem
Af gylden Morgenrode,
Paa hvilken ingen Modgangs Klem
Guds kjære Born kan stode;
Saa ren ser ikke Himlen ud,
At ei en Sky med Storm og Slud
Kan Middags-Solen mode.

Saa gik det her de unge To
I deres Bryllups Glæde,
Dog Jesus, Verdens Sol og Ro,
Personlig var tilstede,
Alligevel slap Modgang ind,
Som trykked deres kjærlig’ Sind
Paa deres Brude-Sæde.

Den gode Vin for Tiden slap,
Men Vandet blev tilbage,
Saa bliver Glæden ofte knap
I bedste Fryde-Dage;
Men om der findes kjærlig Bon
Og Tro til Jesus Krist, Guds Son,
Da stilles Trang og Klage.

Naar, Jesus, du kun inde er,
Lad da paa Doren banke
En ganske Nods og Modgangs Hær
Lad Sorgens Vand sig sanke,
Til alle Kar de fulde staa,
Dog skal din Trost dem overgaa,
For du har Haand i Hanke.

Den Time kommer, naar du ser,
Vort Kar vil overflyde,
Naar alle Ting sig ilde ter,
Da skal din Hjælp frembryde,
Da vil du vende Korsets Stand,
Og Glædens Vin for Sorgens Vand
I vore Hjerter gyde.

O Jesus, du, som Hjerter kan
Alene sammenbinde
I Gud til kjærlig Ægestand,
O lad din Hjælp sig finde
Hos alle dim, som i din Frygt
Har deres Lofter paa dig bygt,
Lad Fryd for dem oprinde!

Giv Ære, Held og gode Raad,
Giv tusindfoldig Lykke,
Stadfæst du selv al deres Daad
Udi dit gode Tykke!
Velsigne deres Sjæl og Liv,
Og efter Dodens Dag dem giv
Din Himmels Ære-Smykke!