I Dodens Baand Den Herre Krist


I Dodens Baand den Herre Christ
Laa, for vor Synd hengivet,
Opstanden er han dog forvist
Og haver bragt os Livet.
Kommer derfor, Christne, lad
Os takke gud og være glad,
Og sjunge Halleluja,
Halleluja!

Paa Jorderig var ei den Mand,
Som kunde doden binde,
Thi her var Alt i syndig Stand,
En Ren var ei at finde.
Derfor kom nu Doden brat
Og tog med Vold os Alle fat,
Holdt i sin magt os fangne.
Halleluja!

Men Jesus Christ, Gud Faders Son,
Kom i vort Sted at mode;
Han har betalt al Syndens Lon,
Og Doden domt til Dode.
Ret og Magt, – tabt har den alt,
Den har igjen kun Dods-Gestalt,
Men Braadden har den misted.
Halleuja!

Det var en Kamp hel underlig,
Der Dod og Liv de strede,
Men Livet frem med Seier gik,
Opslugte Doden lede.
Skriften vidner om den Daad,
Den ene Dod den anden aad,
En Spot er Doden vorden.
Halleluja!

Det Paaskelam, som Gud besrev,
Det rette her vi skue,
Paa Korset hoit det ofret blev
I Kjærlighedens Lue:
Blodets Mærke paa vor Dor
I tro vi Doden vise tOr,
Og Morderen maa vige.
Halleluja!

Saa holde vi den hoie Fest
Med Hjertens Fryd og Glæde;
Thi Livets Fyrste er den Gjæst,
Som vil hos os indtræde,
Og som Solen lyse ind
I Hjertets Sal med Naadens Skin:
Den Syndens Nat er over.
Halleuja!

Saa er det godt, saa nyde vi
De rette Paaskelager;
Hvem Naadens Ord gjOr glad og fri,
Ei gammel Surdeig smager;
Christ bespiser selv vor Sjæl,
Han selv er og vort BrOd, vor Del,
Af ham kun Troen lever.
Halleluja!