Idag Er Naadens Tid


I Dag er Naadens Tid,
I Dag er Gud at finde,
Nu kan alvorlig Flid
Hans milde Hjerte vinde,
Op, op til Bedrings Graad
Og efter Jesus jag,
Men snart, det er mit Raad,
Nu heder det: i Dag!

Se, hvor behagelig
Fremskinner Naadens Straale!
Men det, at bedre sig,
Kan ei Forhaling taale;
Maaske din Klokke slaar
I Dag sit sidst Slag–
Nu læges Sjalesaar,
Nu heder det: i Dag!

I Dag begynd, og spar
Det ikke til i Morgen,
Hvad Morgendagen har
At vente, er forborgen;
Forhaling bor ei ske
I saadan vigtig Sag,
Nu faar du op at se,
Nu heder der: i Dag!

Træng i Guds Arme ind,
Og fat din Jesu Hjerte,
Det koste i dit Sind
Ihvad det vil for Smerte;
Til Kronen gaar man ei
Udi sin gode Mag,
Træng ind, nu er der Vei,
Nu heder der: i Dag!

I Dag maaske du kan
Fuldende dine Dage,
At Timeglassets Sand
Har intet mer tilbage;
Se, hvilken Vredes Sky!
Sog Naadens Skjul og Tag
I Jesu Vunders Ly!
Nu heder der: i Dag!

Endnu er Hjælp at faa
For knuste Hjerters Raaben,
Endnu er Gud at naa,
Endnu er Himlen aaben;
End Horer du hans Ord
Til Kjærlighed Fordrag,
Endnu er naaden stor,
Nu heder der: i Dag!

Et lidet Øieblik
Er al vor Levnets Dage,
Den kaade Ungdoms Skik
Lad derfor rent tilbage;
Betænk dit Sjæle-Gavn
Og Himlens sode Smag,
Vend om i Jesu Navn!
Nu heder der: i Dag!

Det er en liden Stund,
Saa lukkes Himlens Dore;
Begræd de mange Pund,
Endnu er Naaden storre,
Og vinker dig henind
I Jesu Favnetag;
Men skynd dig som en Hind,
Nu heder det: i Dag!

Som Varnet ikke for
I Moders Arm vil tie,
Saaaledes Sjælen bor,
Som foler syndens Svie,
I Verden svigersod
Ei finde mer Behag,
Men kun i Naadens Skjod;
Nu heder der: i Dag!

Ak, evig Evighed!
Den maatte nok betænkes,
Hvor de Frodomte ned
I Vredens So skal sænkes!
Hvor er der godt hos Gud!
O, kom da, Hjerte, tag
Mod Naadens sode Bud
I Dag, i Dag, i Dag!