Jesus Du Min Glaede


Jesu, du min Glæde,
Du, min Sjæles Fode,
Jesu, alt mit Haab!
Ak, hvor længe, længe
Skal mig daglig trænge
Længsel, Suk og Raab?
Guds Lam kom, kom min Brudgom!
Uden dig skal her i Live
Intet kjært mig blive.

I din Skjul og Skygge
Jeg mod Vold kan bygge
Trostig, tryg og fri,
Vil meg Satan knuse
Vil al Verden bruse,
Jesus staar mig bi,
Om idag et Tordenslag,
Om mig Helved forstrækker,
Han mig Haanden rækker.

Trods den gamle Drage,
Trods a Dodsens Plage,
Trods al Rædsel med!
Raser Verdens Vrede,
Jeg vil staa og kvæde
Udi Jesu Fred.
Jesu Magt har mig i Agt,
Jord og Afgrund maa forstumme,
Naar de mest vil brumme.

Bort med Guld og Penge,
Jeg vil Hjertet hænge,
Jesu, fast ved dig!
Bort, du verdslig Ære,
Jeg vil dig undvære,
Bliv kun langt fra mig!
Jammer, Nod, Kors, Spot og Dod
Skal ei, hvad jeg end skal lide,
Mig fra Jesu slide.

Bort, du Verdens Væsen,
Med din Vellyst kræsen,
Dig jeg nu vil sky;
Farer vel, I Synder,
Eder jeg forkynder
Nu en Krig paany;
Farvel Pragt med Hofmods Dragt!
Jeg aftakker aller Laster,
Og til Jesum haster.

Tungsinds Aander, viger,
Thi til mig indstiger
Jesus glæderig;
Dem, som Gud paakalde,
Bliver Modgangs Galde
Sod og glædelig.
Moder mig end Spot og Svig,
Jeg dog midt i Sorg vil kv”de:
Jesus er min Glæde.