Jesus Du Mit Liv I Livet


Jesu, du mit Liv i Livet,
Du min Himmelbrudgom sod
Du, som dig for mig har givet
Til den bitre Korsets Dod,
Jesu, du mit Hjerte Fryder,
Du for Gud mig deiligt pryder,
Ak, hvor skal jeg værdelig,
Sode Jesu, prise dig!

O du Livets rige Kilde.
Himlens Ære, Glans og Lyst,
Som din Fader sende vilde
Os til Frelse, Hjælp og Trost!
Hvorfor vil saa Mange sige
Nei til Naadens Himmerige?
Hvad er Verdens Lyst som bedst
Dog imod den Bryllupsfest!

Du, som er min Lyst og Længsel,
Kom dog hid at styrke mig,
Kom, at troste mig i Trængsel,
Kom, og hjælp mig naadelig!
Skynd dig til mig hid, min Læge,
Kom, mig snart at vederkvæge,
Kom, mit klare Lys, og skin
At oplyse mine Trin!

Kom, mit Hjerte ret at vie
Til dit eget Temple ind!
Veden i mig stille tie,
Tal du ene i mit Sind,
At jeg ret mig til dig vender,
At jeg ret din sandhed kjender,
At jeg, fri fra Syndens Stand,
Dig, min Gud, behage kan!

Lifligt er det Hoitidssæde
Ved dit eget Bryllupsbord;
Fred, Retfærdighed og Glæde
Strommer til os paa dit Ord;
Der er Bod for alle Smerter,
Salighed for alle Hjerter,
Der i dig saa inderlig
Liv og Sjæl forlyste sig.

Du, som til den Bryllupsglæde
Naadig kaldte ogsaa mig,
Og anviste mig at Sæde,
Hvor der end er Rum hos dig;
giv mig altid, dig til Ære,
Mit til Salighed, at bære
Sjælens rene Bryllupsdragt,
Som din Aand mig selv har bragt!

Lover, alle, og tilbeder
Den miskundelige gud,
som til Himmerig os leder
Ved sin Naades Sendebud,
Indtil alle Borde fyldes
Og i Himlems Glands forgyldes,
Naar vor Herre seierrig
Forer hjem sin Brud til sig!