Jesus Er Mit Liv I Live


Jesus er mit Liv i Live,
Jesus dodet har min Dod,
Du for mig dig vilde give
I den storste Sjæle-Nod,
I den haarde Dodsens Vaade,
At det kunde mig benaade;
Tak og Ære tusindfold
Ske dig derfor, Jesus bold!

Du, ak du har villet lide
Fangenskab med Spot og Skam,
Hug og Slag og Kval og Kvide,
Du uskyldige Guds Lam!
Alt paa det, jeg skulde ikke
Sidde fast i Satans Strikke.
Tak og Ære tusindfold
Ske dig derfor, Jesus bold!

Du tillod dem dig at plage,
Og at pine jammerlig,
Paa det intet skulde noge
Trykke tungt og ængste mig,
Med Forbandede du lignes,
At jeg skal i dig velsignes.
Tak og Ære tusindfold
Ske dig derfor, Jesus bold!

Man har grusomt dig forhaanet,
Drevet med dig Narrespil,
Purpurklædt og tornekronet–
Hvi gav du dem Lov dertil?
At du ret mig kunde fryde,
Og med Ærens Krone pryde.
Tak og Ære tusindfold
Ske dig derfor, Jesus bold!

Du blev uretfærdig slaget,
Og har Stodet fra mig vendt,
Du uskyldig blev anklaget,
Ak, saa bliver jeg frikjendt!
Trosteslos du vilde hænge,
At jeg ei til Trost skal trænge.
Tak og Ære tusindfold
Ske dig derfor, Jesus bold!

Du har Synde-Straffen baaret,
Og har lidt taalmodelig,
Du har taget Banesaaret,
Og betalt min Skyld for mig,
At mig Gud ei skal tilregne,
Vilde du i Doden blegne,
Tak og Ære tusindfold
Ske dig derfor, Jesus bold!

Du med Ydmyghed har villet
Bode for mit stolte Mod,
Din Dod har min Dod formildet,
Saa den nu er sod og god;
Alt, du led, og alt, du gjorde,
Skal til Sjælebod mig vorde.
Tak og Ære tusindfold
Ske dig derfor, Jesus bold!

Nu jeg takker af mit Hjerte,
Jesus, for din Angst og Nod,
For hvert Saar, hver Spot og Smerte,
For din jammerfulde Dod!
For de mange Suk og Klager,
For de tusindfolde Plager,
For din Skjælven, for din Sved,
Tak ske dig i Evighed!