Lystig Mit Hjerte Lad Sorgen Bortdrive


Lystig, mit Hjerte, lad Sorgen bortdrive,
Glad og frimodig i Herren du blive!
Udi din Gud du dig inderlig fryde,
Verden skal ikke det kunne forbyde!

Om ogsaa Verden vil ofte forhindre
Mig i min glæde og gjore den mindre,
Ser jeg til Gud, han den sender tilbage,
Glæden i Gud skal mig ingen fratage.

Verden kun tage, hvad Verden mig giver,
Den som jeg er, jeg dog ligefuldt bliver,
Fromme Forfulgte vil Jesus tilsige:
Lonnen er stor udi Himmelens rige.

Om min Velgjerning med Ondt mig betales,
Om jeg miskendes og ilde afmales,
Naar jeg uskyldig alt dette maa hore,
Sandelig, Glæden i Gud bliver storre.

Kommer der Trængsel og Modgang og Plage,
Glæden i Gud vil jeg aldrig forsage;
Alt, hvad der kommer, dert kommer med Maade,
Bedst for min Lykke vor Herre skal raade.

Ligger jeg syg – o vær ikke bedrovet!
Mangt et Guds Barn har dog været berovet
Hilse og Helbred, har længe lidt ilde,
Jeg er ei bedre, kan jeg mig indbilde.

Mister jeg Venner, som vare mig kjære,
Ydmyg og tillidsfuld vil jeg det bære,
Herren, som gav, og som tog, vil jeg prise,
Gud lad mig aldrig min Jesus forlise!

Det var ei mit, men det var mig kun laanet,
Mister jeg Rigdom, jeg ser mig kun skaanet.
Grenene brydes, naar Frugterne tynge,
Andre maa bære den gyldene Dynge!

Ængstelig sorg kan ei Alen forlænge,
Glæden i Gud ikke kjobes for Penge;
Hvor er den Ting som i Verden mig skader?
Jeg har i Himlen min Ven og min Fader.

Verdens Bedrovelse vil jeg forglemme,
Kun mine Synder saa mange mig græmme,
Gud vil jeg elske og evig tilbede,
Saa har i ham jeg den saligste Glæde.