Med Bon jeg Stov og Muld
For Gud fremtræder,
Jeg beder ei om Guld
Og Verdens Glæder,
Men jeg har storre Ting min Gud at sige,
Ei mindre end som saa:
Jeg beder om at faa
Alt Himmerige!

Jeg kommer her til dig,
Min kjære Fader,
Thi Jesus sender mig,
Og hilse lader,
At du for hans Skyld mig vil naadig hore,
Jeg kommer i hans Navn,
Det vil udi din Favn
Som Barn mig fore.

Jeg kysser paa din Haand,
Om Naade beder,
At du ved Sandheds Aand,
Ret Vei mig leder,
Mit Hjertes Mulm og Morke mer opkalrer,
Og sender Lyset ind,
Som alle mine Trin
Fra Fald bevarer!

Mit Hjerte vides ud
Af Tak og Bonner,
Du selv, o kjære Gud,
Dem ser og skjonner;
Jeg lægger mig ind til dit Hjerte milde,
Der er jeg glad og stil,
Gjor med mig, hvad dit vil,
Al Naadens Kilde!

Naar du et Reisebud
Til mig vil sende,
Naar Lyset slukkes ud,
Mit Liv har Ende,
Da lad din Aand den sode Trost mig give,
At jeg i Himmerig,
Som Jesus kjobte mig,
Skal evig blive!

Da kan med Ro og Fred
Jeg gaa til Hvile,
I Dodens kolde Sved
Forklæret smile,
Da kan med Fryd jeg mine Hænder folde,
Og gaa med vunden Sag
En evig Sabbatsdag
At helligholde!