Med Straale-Krans om Tinde
Forklaret Jesus stod,
Det varmer os herinde
Ved dybest Hjerterod.

Thi naar han aabenbares
I Stovets Egn paany,
Skal vi med ham forklares,
Ham mode Hoit i Sky.

Han stod paa Tabors Hoie,
Den Guds og Davids Son,
Som Solen var hans Øie,
Som Lys hans Klædning skjon.

Med Venner fra Guds Bolig
Vor Frelser skifted Ord
Om Kors og Dod fuld rolig,
Om Seng i forten Jord.

O hor mig, Herre kjære,
Udbrod da Peder glad,
Her er saa godt at være,
Ei mer vi skilles ad!

Vi sidde i det Lave,
Vor Frelser over Sol,
Vi sidde mellem Grave,
Han paa sin Kongestol.

Dog godt er her at være,
Det volder Herrens Ord,
Som Aanden til hans Ære
Os troster med paa Jord.

Som Venner i Guds Bolig
Med ham vi skifte Ord
Om Kors og Dod fuld rolig,
Om Seng i forten Jord.

Vort Kors er uden Jammer,
Vor Dod er uden Braad,
Vor Grav et Sovekammer,
Vor Herres Liv vor Lod.

Hans Aand er her tilstede,
Hans ord er i vor Mund,
Ham selv vi se med Glæde
Nu om en liden Stund.

Til Jesu Kristi Ære
Det tone hoit i Sky:
O her er godt at være
I Herrens Kirkely!