O Jesus Paa Din Alterfod


O Jesus, paa din Alterfod
Med Hjertens Tro, med Bon og Bod
Jeg knæler ned for dig, Guds Lam,
Som bar al Verdens Synd og Skam!

Mit Hjerte jeg til dig frembær,
Saa saaret det af Synden er,
O herre Jesus Krist, dit Blod
For mine Saar er Salve god!

Jeg er idag min Jesu Gjæst,
O Sjæl, betænk den hoie Fest!
Han byder dig tilbords med sig,
Og med sig selv bespiser dig.

Her rækker han mig under Brod
Sit Legem, som led Korsets Dod,
Og under Vin sit sande Blod,
Den dyre Naades Purpurflod.

Æd, drik, og vær af Hjertet glad
Ved denne mer end Englemad,
Og for den Skaal sig Jesus Tak,
Som aldrig nogen Engel drak!

Jeg tror og veed, hvad her jeg faar,
Endog min Sans det overgaar,
Jeg faar min Jesus sandt og ret,
Og af ham selv jeg bliver mæt.

Ser, I Guds Engle, ser herned,
Og ærer denne Lonlighed,
At Jesus hos Guds hoire Haand
Er her i Testamentets Baand!

Der er han udi Glæden sod,
Her er han i velsignet Brod;
Der er han i sin Æres Kraft,
Her i Vindruens signed’ Saft.

Hvordan det sker, det veed jeg ei,
Han har ei villet vist den Vei,
Min Sans saa hoit sig ei bor sno,
Det er mig nok hans Ord at tro.

Saa glæd dig da, min Sjæl og Aand,
At dog Guds Tjeners ringe Haand
Maa række dig det salig’ Pant,
Hvori sig gud til dig forbandt!

Det Bord, det er min Sjæles Kraft,
Der faar jeg Livets Himmelsaft,
Det er min Hjerte-Styrkes Rod,
Det er min Trost, min Tro, mit Mod.

Det Bord er redt ved Sandheds Mund,
Til Salighedens faste Grund,
Det er mit Haab, som kvæger mig,
Mit Liv, min Lyst evindelig.

O Jesus, lad mig aldrig gaa
Fra dette Bord, hvor du er paa,
Jeg kaster jo al Verden hen,
Og længes altid did igjen!

Indtil du mig i Himmerig
Henflytte vil derop til dig,
Hvor mig skal evig Ære ske,
Og jeg har nok i dig at se.