O Jesus Prest I Evighed


O Jesus, Præst i Evighed!
Her lader du det kjende,
Hvorfor dig Gud af Himlen ned
Til Jorden vilde sende:
At Syndere du kunde med
Din Fader vel forlige,
Og give dem ei Blive-Sted
Hos dig i Ærens Rige.

Og nu Disciplene, som skal
Det Fredens Embed fore,
Saa de paa Jorden Himlens Sal
Med Sjæle rig kan gjore,
Dem styrker du med Naad og Fred
Og deres Synd forsoner,
Og dem med Himlens Myndighed
Og store Naade kroner.

Som Faderen har dig udsendt,
Og salvet uden Maade
Med Aand og Kraft, som vel er kjendt,
Saa vil du og i Naade
Hos dem med Aand og Styrke staa,
Som dine Bud skal være
Og om i hele Verden gaa,
Dit salig’ Ord at lære.

O Jesus giv mig Naade til
Det Embede at Ære,
Som du saa hoit selv hædre vil,
At jeg dit Ord og Lære
Ei blæser hen i Veir og Vind,
Saa jeg forstokket bliver,
Og i mit flinte-haarde Sind
Til Doden bundet bliver!

Det Troste-Ord, som du har sendt
Til Angergivne alle,
Som har sin Synd med sorg bekjendt,
Lad paa mit Hjerte falde!
Lad mig min Synds Aflosning faa,
Los her min Synde-Kjæde!
Saa er jeg fri, at jeg kan staa
For Domstol din med Glæde.