O Jesus Se Min Skam Og Ve


O Jesus, se
Min Skam o Ve!
Guds Villede er borte,
Sjælen er spedalsk som Sne,
Store Synder gjorte!

Hvor himmelklar
Og yndig var
Guds Skabning for at skue!
Ligner nu det sure Kar,
Og den vilde Drue.

I Dodens Nat
Blev Sjælen sat,
Og var dog vel til Mode,
Skjont den havde tvert forladt
Gud, sit storste Gode.

Da sank den ned
I Daarlighed,
Og Syndens Herredomme,
Alt, hvad den om Himlen veed,
Er kun dunkle Dromme.

De Morkets Baand
Fik Overhaand
I alle Sjælens Kræfter,
At den hin urene Aand
Folger gjerne efter.

O Jesus, som
Til Verden kom
For os at vorde givet
Til en Skat og Helligdom
Og en Vei til Livet,–

Miskunde dig
Dog over mig,
Og lad dit Lys oprinde,
At mit Hjerte skynder sig
Gud igjen at finde!

Lad Straaler paa
Mit Hjerte slaa
Af Naadens Morgenrode,
At min arme Sjæl kan staa
Op igjen af Dode!

O Syndres Ven,
Som gav dig hen
I Doden tornekronet,
Hjælp, jeg blir paany igjen
Med min Gud fosonet!