O Jesus Troens Dyre Skat


O Jesus, Troens dyre Skat,
Begyndelse og Ende!
O sode Jesus, lær mig at
Jeg Troen ret kan kjende,
Den Tro, som har dig selv i Favn,
Fra den, som har vel Troens Navn,
Men er dog dod og intet.

Lær mig at sætte al min Lid
Paa Gud, min kjære Fader,
Paa dig, som er saa mild og blid
Mod dem, som Synden hader,
Og paa den Helligaand, vor Skat,
Ved dig bestandig Dag og Nat,
Treenig Gud, at hænge!

Lad mig din Naades rette Art
Og vise Orden kjende,
At den i dig har ingen Part,
Som vil sig ei omvende;
Men, sode Jesus, vær og bliv
Min Vei, min Sandhed og mit Liv
Paa Troens rette Bane!

Lad mig ei tro, hvad Verden tror,
Som Himlens Visdom vrager,
Men lær mig, at jeg af dit Ord
Den rette Mening tager,
Og bliver klippefast derved
Til Livets sidste Stund og Sted,
Dit Ord og Navn til Ære!

For al Ting lad din Dod og Blod
Mig troste allevegne,
At jeg mig med et trostigt Mod
Din Værdskyld kan tilegne,
At leve og at do derpaa,
Og agte hele Verden saa
Ei værd engang at nævne!

Og naar min Tro den findes svag
Blandt mange Stod og Hinder,
Saa hjælp, at som den lyse Dag
Den snart igjen oprinder,
Pust op igjen den rygend’ Brand,
Og sæt det knuste Ror istand
Ved Aandens Kraft og Glæde!

Hjælp, at jeg vaager Dag og Nat
Mod Satans mange Snarer,
Og ved din Naade Troens Skat
Til sidste Stund bevarer,
At findes ren og uden Stod,
For Gud retsindig til min Dod,
Som det dig kan behage!

Bo selv ved Troen i min Aand,
At Troen sterk kan blive,
Alt mer og mer saa Overhaand,
Og mange Frygter give,
Og favne dig i sidste Nod!
Saa bliver Troens ende sod,
Og al min Jammer stilles.

O Jesus, du som Troens Gnist
Min Sjæl har ladet kjende,
Ak, lad den aldrig blive mist,
Men hjælp den til at brænde
Hvad du har selv begyndt, fuldfor,
At jeg tilsidst i Troen dor,
Og faar en salig Ende!