O Juletid Hvor Du Er Soed


O Juletid, hvor du er sod,
Og lindrer Hjertets Trang og Nod,
Thi Sonnen er os given,
Han taget har en Tjeners Dragt
Og Himlens Fred in Jorden bragt,
Gud selv et Barn er bleven,
Nu kan
Hver en Mand
Jesus kjende,
Soge, finde,
Frelste være;
Dig, vor Gud ske Pris og Ære.

O, herrens-Naade, den er stor,
træd frem, o Slægt, i Jubelkor
Og bær ham Ærens Palmer.
Ja ogsaa du, o Menighed,
Bor træde frem i Flokken med
Og synge Julesalmer.
Træd frem,
Hvert Lem,
Hæver Rosten,
Fanger Trosten
Af Guds Naade,
Som er stor, ja overmaade.

Kom Gamle, Unge,Store Smaa,
Til Betlehem vi nu vil gaa,
Der skal vi Jesus finde,
Om Andre elske Drik og Dans,
Lad vises,at vor Julesans
ErBarnet ret at kjende.
O Sjæl,
Agt vel,
Hvad han hedder,
Fuld af Glæder,
Ham tilbeder,
Gud og Mand, vor Stedfortræder.

At kjende Gud er Salighed,
At vander frem i Kj’rlighed
Paa Jorden er vor Lykke;
Om gjennem Trængsel, da vi ser
Fra dette dodelige Ler
Mod Himlens Julesmykke.
Herren,
Herren
Sig forbarme,
Os marme,
Fore, lede
Hjem til Salems Juleglæde.

Der stemmes op en bedre Sang,
Naar fri fraSynd og Stovets Tvang
Vi samles for Guds Throne;
Naar Korsets skarpe Tornekrans
Skal byttes ud mod Livets Glans
Og Seirens skjonne Krone.
Jesus,
Vær du
Selv vor Hyrde,
Bær vor Byrde,
Lad os sammen
Synde for dig hisset, Amen.