O Kom Dog Hver Som Synd Har Gjort


O kom dog hver, som Synd har gjort,
Og ei i synden inder Hvile,
Til ham, der ingen viser bort,
Som vil nedboiet til ham ile.
Hvorfor mon du omkomme vil,
Da han dig byder Naade til?
Vil du nu Synden længer tjene,
Da han vil redde dig Urene?
Slip Syndens Vei, til Jesus se,
Thi han annammer Syndere.

Kom ussel, boiet, jammerlig,
Kom kun og lad dig ei bortjage,
Hvor haardt din skyld end ængster dig,
Vil dog hans Naade dig modtage.
Se, hvor hans Hjerte aabent staar,
Og hvor han dig imode gaar!
Se, hvor han selv dig derom beder,
Og efter dig med Smerte leder,
Kom da, du arme Sjæl, og se,
At han annammer Syndere.

Sig ei: min Synd er altfor svar,
Jeg jo hans Naade og hans Gaver
Saa lang en Tid foragtet har,
Forgjæves han mig kaldet haver.
Saafremt det nu dit Alvor er,
Og fandt for synden Sorg du bær,
Skal ingen Ting hans Hænder binde,
Tro kun, saa skal du Naade finde!
Han ganske vist skal Hjælp dig te,
Thi han annammer Syndere.

Sig ei: endnu jeg vente tor,
Jeg leve vil, som det mig lyster,
Gud lukker straks ei Naadens Dor
For mig, derved min Sjæl sig troster.
Nei, mens han kalder, da hor til,
Kom smart, hvad end dig hefte vil!
Hvo, som den Dag i Dag vil dromme,
Han kan snart Naadens Tid forsomme,
Dens Dor blir lukt evindelig;
Kom! nu vil han annamme dig!

Ja drag os selv, o Jesus mild,
Ret hen til dig og til dit Rige,
Med hellig, Naades-Hunger fyld
Os alle Adams Born tillige!
Naar Sjælen fuld af Pine er,
Vis os, dit Hjerte har os kjær,
Naar os vor Nod ei lader hvile,
Lad os ei stille staa men ile,
Til vi kan sige hver for sig:
Min Jesus og annammer mig!