Op I Kristne Ruster Eder


Op, I Kristne, ruster eder,
Kristi Lemmer, ud paa Vagt!
Satan sig til Strid bereder
Og vil bringe al sin Magt.
Op enhver!
Drager Sværd!
Fienden trodser Herrens Hær.

Folger eders Fyrste efter,
Stoler paa hans stærke Arm!
Satan bruger alle Kræfter,
Fnyser grum i al sin Harm’.
For os staar,
Med os gaar,
Han, som alle Ting formaar.

Nu det gjælder Tro og Love,
Uophorlig Bon og Vagt,
frisk paa jesu Blod at vove
Angreb paa al Satans Magt.
Jesu Blod
Giver Mod,
Træder Fienden under Fod.

Kristi blodbestænkte Fane
Forer fisk i Striden ind.
Og den daglig’ Kjæmpevane
giver Kraft i Sjæl og Sind.
Hvert et Saar Gjor dig haard,
At du altid Seier faar.

Dette haver sandt befundet
alle Helg’ners kjække Mod.
Som har kjæmpet og har vundet,
Styrkede i Lammet Blod,
Skulde vi
Da gaa fri–
Alle Kristnes Kam forbi?

Hov i Slaveri vil blive
Her og indtil evig Tid,
Synden ikke overgive,
Har ei heller Lyst til Strid, –
Verdens Pragt,
Satans Magt
Har ham ned i Sovne lagt.

Men hvo rigtig Sagen kjender,
Friheds Herlighed forstaar
Og til Gud sig ganske vender,
Og ham kjender, soger, faar,
Han er ei
Lad og feig,
Men betræder Kampens Vei.

Mange har vel Trang i Livet,
Som dog ingen Frihed faar.
Hvo sig Gud ei helt har givet,
Stille hen i Angest gaar,–
Kjod og Blod
Under Fod!
Saa faar Kjæmpen Lyst og Mod.

Op, ved Jesu Blod at vinde!
Seiren bliver vis og stor.
Om vor Pande vil vi binde
vidnesbyrdets faste Ord.
Lad det gaa,
Som det maa:
Ordert evigt skal bestaa.

Er vort Liv i Gud forborgen,
Synes det som visnet hen;
Paa den sidste blide Morgen
skal det klarne op igjen;
Strid og Saar
Da forgaar,
Seiren aldrig Ende faar.

Da skal Kristi Hær optræde,
For hans Throne stille sig,
Være Livets Krans og Klæde
Med saa stort et Frydeskrig.
Tænk engang Hvilken Sang!
Himmelsod og evig lang.