Paa denne Dag vi se Guds Son
Til Himlen op at fare,
Og takke Gud, med Hjertens Bon:
Han vilde dog bevare
Sit arme Folk paa denne Jord,
Som blandt saa mange Farer bor,
At vi i Troen blive!

Nu Gud ske Lov, vor Jesus gjor
En Vei til Himmerige,
Og aabner for os Himlens Dor,
At vi derind kan kige,
Saa hver, som tror, med Glæde kan
Sin himmelfarne Frelsermand
I Korset efterfolge!

Hvo ei vil folge, kan det ei
Med Gud alvorlig mene,
Gud kan sig paa den brede Vei
Med ingen Sjæl forene;
Det gjelder Troen, er den der,
Saa vil vor hele Vandringsfærd
Til Himlen være rettet.

Slig Himmelfart i Aanden sker,
Naar vi vor Fader finde,
Ei mere efter Verden ser,
Med Guds Folk os forbinde,
Har Gud i Tanker Nat og Dag,
Og vandre ham til Velbehag,
Til vi hos ham kan samles.

Da bliver Dagen blid og skjon,
Naar Gud os hjem vil hente,
At vorde lig hans kjære Son,
Som vi i Troen vente;
Der Glæden ret skal være stor,
Naar vi hos ham i Lyset bor,
Det Gud af Naade give!

Saa gjorde Jesus alting vel,
Han lod sig for os Fode,
Omsider pinlig slaa ihjel,
Stod op igjen af Dode,
Til Himmels for, og herske skal,
Og bode alt, hvad Adams Fald
Til Dod og Dom os voldte.