Paa Gud alene
Jeg haver sat min Lid,
Hans Ord det rene
Gjor Hjælp i rette Tid.
Mit Lov og Ære,
Mit Sind og ganske Sjæl
Og andet mere,
Som du mig undte vel,
Skal givet være
Dig Gud, Immanuel!

Ved Satans Liste
Hvad mig var rovet bort,
Det har du, Kriste!
Opreist i Naade stort.
Thi vil jeg give
Mig fuldt udi din Vold,
Du vil og blive
Min klippe, Sol og Skjold
I Dod og Live,
O Jesu Kristus bold!

Und mig at tjene
Dig, kjære Herre Gud,
I Troen rene
Efter dit Ord og Bud!
Naar mig forsager
Al Verden, og er vred,
Og Sygdom plager,
Da give Taalmodighed,
Til du mig tager
Fra Verdens Usselhed!

Du kan mig troste
Udi min store Nod,
Du mig forloste
Alt med din haarde Dod;
Jeg skal fornemme
I Himmerig stor Trost,
Og da forglemme
Al denne Ve og Brost,
Naar der min Stemme
Klinger som Engle-Rost.

O Jesus fromme,
Min allerstorste Ro,
Lad mig ei komme
I Morkets Hus at bo!
Los du min Vaade
Og for mig med dig hjem,
Hjælp af din Naade,
At jeg kan komme frem
Til dit det gode
Og ny Jerusalem!

Der da at være
Hos dig til evig Tid
I Fryd og Ære
Med alle Helgen blid’!
Lad mig saa fore
Mit Liv i denne Dal,
At jeg kan hore,
Du venlig sige skal:
Kom du, min Kjære,
Med mig ind i min Sal!