Paa Jesu, Dod og blodig’ Saar
Begynder jeg mit Kirke-Aar;
Hans Reise til Jerusalem
Gjor Veien blid, jeg vandrer hjem.
Det sidste Trin skal blive godt,
Ret lige op paa Zions Slot.

Paa Jesu sande Livsens Ord
Min Tro og Salighed beror.
Den Vei, han viser, vil jeg gaa,
Den Arv, han lover, vil jeg faa,
Og uden Ordets klare Skin
Jeg ei vil gjore mindste Trin.

Min Jesus jeg mig ofre vil,
Og al den Del, mig horer til,
Ei noget er saa godt og rart,
At det for ham skal blive spart;
Hvad ham til Ære kastes hen,
Det findes tusindfold igjen.

Jeg holder daglig Kirkegang
Med Ordets Læsning, Bon og Sang,
Hosianna mig i Mund og Sind
Skal folge baade ud og ind,
Fordi at, Davids Son, du est
Mit Hjertes daglig’ Frydefest.

O Gud ske Lov til evig Tid,
At Tiden er saa himmelblid,
Ret ligesom det var en Vaar
Til Evighedens Kirke-Aar,
At vi kan her begynde paa
For Thronen Nat og Dag at staa!

Hosianna, milde David Son,
Vor Herre kjær og Hæder skjon!
O, maatte ei den hele Jord
Nu blive til et Synge-Kor,
Al Verden til en Helligdom,
Fordi Guds Son til Verden kom!

Op Zion, læg den Enkedragt,
Ifor dig Lysets Brudepragt,
Stro Palmer for hans Fodders Gang,
Og mod din Ven med Glædesang,
Forkynd, hvor sod han er og blid
Fra nu og indtil evig Tid!