Troen, Haabet, Kjærlighed
Ere gode Dyder,
Og det Ærezir, hvormed
Christne bedst sig pryder;
Der kanIntet lignes ved
Af det, Verden haver;
Troen, Haabet, Kjærlighed
Ere stor Gaver.

Troen en en fast Tillid,
At man ikke tviler,
Men i Christ vor Frelser blid
Roligen sig hviler;
Troen er den stærke Haand
Og det trygge Anker,
Som fra Jesum, Gud og Mand,
Ingenlunde vanker.

Troen sonderbryde kan
Djæv’lens gloend’ Pile,
Troen lader ingen Mand
I sin Synd fortvile,
Troen ved sin Frelsers Blod
Stiller Herrens Vrede,
At en Synder i sit Mod
Finder Trost og Glæde.

Troen til den Herre Christ
Verdenovervinder,
Og forsager Kjodets Lyst,
Hvilken snart forsvinder;
Troen udi Angst og Nod
Fast ved Jesum hænger
Og til Gud i Liv og Dod
Sig igjennemtrænger.

O min Jesu, mig forlen
Troen i mit Hjerte,
Naar den svære Syndens Sten
Gjor mig Angst og Smerte;
Lad ei Lyst, Frygt og Fortræd
Mig fra Troen vende,
Giv mig god Bestandighed
Til min sidste Ende!

Haabet ved den sande Tro
Altid sig befinder,
Og til Hjertefryd og Ro
Al Nod overvinder;
Haabet udi Angst og Brost
Sig ved det opretter,
Som Gud os til Sjæletrost
I sit Ord forjætter.

Haabet, hvad som man ei ser,
Venter af Guds Naade,
At han vil, som ogsaa sker,
Hjælpe udaf Vaade;
Det er sandt, et stadigt Haab
Lader ei beskjæmme,
Hvo derved gjor Bonnes Raab,
Han tOr sig ei græmme.

Haabet udi Nod og Strid,
Naar vi bittert gr”de,
Bier efter Herrens Tid,
Naar han selv vil redde;
Varer det end Dag og Nat,
Haabet dog saa siger:
Jeg er ei af Gud forladt,
Han fra mig ei viger.

O min Jesu, Tro paa dig
Ingen gjor til Taabe;
Giv, at jeg kan inderlig
Paa din Godhed haabe,
Lad mig med Tallmodighed
Din Hjælp altid vente,
Indtil du mig vil i Fred
Op til Himlen hente!

Kjærlighed af Troens Kraft
Ind i Hjertet flyder
Og som gode Træers Saft
Ud i Frugter bryder;
Kjærlighed gaar ind til Gud
Og er altid rede
Til at vandre i hans Bud
Med stor Lyst og Glæde.

Kjærlighed og vender sig
Til sin arme Næste,
Tjener hannem uden Svig
Paa det Allerbedste;
Kjærlighed er ikke lad
Dennem Godt at gjore,
Som imod os Strid og Had
Uden Aarsag fore.

O min Jesu, du jo kan,
Ville du mig lære,
Til min Gud og til hver Mand
Kjærlighed at bære;
Du, som for mig Doden led,
Elsk mig her ilive,
Lad mig udi Kjærlighed
Evig hos dig blive!