Udi din Haand, o Fader blid
Jeg lægger nu til evig Tid
Min arme Sjæl, og hvad jeg har,
Tag du det alt i dit Forvar!

Min Sjæl og Liv dit Eie er,
Det veed du selv, o Herre kjær,
Hvad dit er, hegner du omkring,
Thi frygter jeg for ingen Ting.

I dig er jeg af Hjertet glad,
Du er min Trost dit Ord min Mad,
Til Hjælp i al min Usseldom
Du kommer, som du altid kom.

Det er min Tro, o Fader blid,
Hjælp, at jeg bli’r derved al Tid,
Ifra dit Barn du aldrig vig,
At jeg maa arve Himmerig!