Uvaerdig Er Jeg Herre


Uværdig er jeg, Herre,
Til al din Miskundhed,
Fortjente ei at være
Som Barn blandt dine med.
Jeg staar saa langt tilbage
I barnlig Lydighed,
Jeg maa mi selv anklage,
Jeg synder mangeled.

Jeg er saa ganske ringe,
Saa fattig og saa tom,
Jeg kan dig Intet bringe
Til Gave, Herre from!
Jeg eier kun et Hjerte,
Hvis hele Haab er du,
Det brast udi sin Smerte,
Kom du mig ei ihu.

Og dag jeg jerne vilde
Dig elske inderlig;
O Kjærlighedens Kilde,
Indgyd dit Liv i mig!
Jeg aldrig dig kan give
Den Tak,jeg skylder dig,
Men, maa jeg tro dig blive,
Da er jeg lykkelig.