Vaagn Op Min Sjael Og Salter


Vaagn op, min Sjæl og Psalter,
Træd frem for Herrens Alter
Dit Offer at frembære
For Gud med Tak og Ære!

Har Fienden dig end truet,
Gud haver ham dog kuet
Og brudt hans skjulte Snare
I Nattens Mulm og Fare.

Ja, Fader, ufortæret
Jeg i dit Skjod har været,
Da Nattens grumme Love
Mig Freden vilde rove.

Du sagde: sov, Barnlille,
Trods dem, dig skade ville,
Lad Hjertet ikke grue,
Min Sol du vist skal skue!

Du holdt, hvad du tilsagde:
I Fred, som jeg mig lagde,
Kan jeg igjen fremtræde,
Ved Dagens Lys mig glæde.

Du vil et Offer have,
Her bringer jeg min Gave:
Min Bon med Sang og Psalter
Jeg lægger paa dit Alter.

Du Gaven ei foragter,
Thi Hjertet du betragter,
Og ved, at jeg i Live
Ei bedre har at give.

Saa ville du fuldende
Dit Værk, og Engle sende,
Som mig idag mod Fare
Kan skjærme og bevare!

Min Gjerning hjælp at drive,
Din Aand lad hos mig blive!
Begyndelse og Ende
Du til det Bedste vende!

Fri mig fra Nod og Jammer!
Bo i mit Hjertes Kammer!
Dit Ord min Sjæl lad nære,
Til jeg indgaar i Ære!