Vaer Nu Glad Og Vel Til Mode


Vær nu glad og vel til Mode,
Kjære Sjæl, og syng og sig
Herren Tak for alt det Gode,
Som han haver gjort mod mig,
At han, medens Dagen skred,
Af sin store Miskundhed
Har fra Fare mig bevaret
Og mod Satans List forsvaret.

Glædelig min Rost skal klinge
Med din Lov, o Fader blid!
Du gav Lykke til at bringe
Vel til Ende Dagens Id,
Lov og Tak af Hjertens Grund
For din Hjælp i hver ne Stund,
For Velsignelsen, du sendte,
Uden at jeg den fortjente.

Denne Dag er nu forgangen,
Solens Skin har os forladt,
Derimod jeg sidder fangen
I den morke, kolde Nat.
Lad, o Gud, din Naades Skin
Lyse mig i Sjælen ind,
Og mit kolde Hjerte tænde
Af din Kjærlighed at brænde.

Gode Gud, tilgiv i Naade,
Hvad jeg haver brudt mod dig
Denne Dag i mangen Maade,
Hvorved Satan glæder sig;
Thi han onsker trædskelig,
At jeg skal fortorne dig;
Men din Son vil for mig bede,
At han mig ei maa forlede.

O du Sjælens Trost og Glæde,
O du Herlighedens Glans,
Vær i Nat hos mig tilstede,
Og med Englevagt omskans;
Herre, bliv du hos mig her,
Medens det saa ode er,
Og saa morkt til alle Sider,–
At jeg ingen Skade lider.

Dine Vinger mig bedække,
Lad mig hvile i dit Skjod,
Intet Ondt lad mig forstrække,
Eller bryde Sovnen sod;
Dig befaler jeg i Haand
Liv og Legem, Sjæl og Aand,
Ægtefælle, Slægt og Venner,
Hus og Hjem, Gods, Born og Tjener.

Du os alle vel bevare
Denne Nat og al vor Tid
Fra Ulykke, Frygt og Fare,
Fra urolig Tvist og Strid!
Afvend Vands og Ildens Nod,
Sot og Sygdom, hastig Dod,
Lad din Vredes Ild udslukkes,
Lad os ei i Synd bortrykkes!

Ak, bonhor nu, kjære Fader,
Hvad jeg barnlig har fremfort!
Jesus, jeg dig ei forlader,
For jeg er af dig bonhort!
O du værdig’ Helligaand,
Du vor sode Trostermand,
Hor og gjor det, vi begjære!
Amen, ja det skal saa være.