Vaer Trostig Zion Jesu Brud


Vær trostig, Zion, Jesu Brud,
Nok har du grædt og grundet!
O gjor dig rede, se herud,
Dit Lys er nu oprundet,
Og Herrens store Herlighed,
Din Jesus, er nu kommen ned,
Nu har du Naade fundet.

Vanvittighedens Mulm og Mork’
Er stort paa Jorderige,
Folk gaa som i en taaget Ørk,
Veed lidt af Gud at sige.
Men Jesus, Verdens Lys, er se’t,
Som i vort Kjod sig haver ted,
Thi skal al Morkhed vige.

Han skal for dem, der nu i Slum
Og Sjæleblindhed vanke,
Ved Glædens Evangelium
Oplyse Sind og Tanke,
Saa Hedninger skal eftertraa
Udi dit store Lys at gaa,
Og salig Trost at sanke.

Luk Øine op, giv noie Agt,
Hvor hedninger de komme
Til Herrens store Naade-Pagt
Blandt andre mange Fromme;
Som Sonner og som Dotre de
Sjal Abgang faa til Gud at se,
O dybe Herrens Domme!

Da skal dit Hjerte flyde ud
I store Glæde-Stromme,
Naar du skal se en kristen Brud
Af hedensk Herredomme,
Der skal med Guld og Rogelse
For Jesus Kristus frem sig te,
Hans Manddom at beromme.

O Jesus, du, som Manddom tag,
Hjælp os at se og kjende,
At du os skrev i Livsens Bog,
Og giv, vi kunde vende
Vort Guld og Gods, vor Sind og Sjæl
Til alt det, dig behager vel,
Indtil vor sidste Ende!