Vaer Velsignet Naade Throne


Vær velsignet, Naade-Throne,
Tusind Gange, at du var
Villig Synden at forsone,
Som dig selv fortornet har!
O, hvor fylder himmelsk Lyst,
Tak og Kjærlighed mit Bryst,
Naar jeg ved dit Kors betænker,
Jesus, hvad din Dod mig skjænker!

Jeg omfavner dine mange
Purpurrode Slag og Saar,
Og velsigner tusind Gange
Hvert et Naglegab og Skaar!
O, hvo kan,–min Salighed!
Al den Længsels Torst, du led,
For mig Arme los at rive,
O, hvo kan den Torst beskrive!

Kom, min Læge, at forbinde
Mit forknuste Sind og Mod!
Lad mit arme Hjerte finde
Redning i din Dod og Blod!
Tag den ganske Skade bort,
Sommig Adams Fald har gjort,
Og jeg selv har bragt til Veie,–
Los mig ved dit blodig Leie!

Skriv mig, Jesus, dine Vunder,
Blod og Dod i Sjælen ind,
At jeg ser dem alle Stunder
Trykt og prentet i mit Sind!
Du alene er den Mand,
Som min sjæl husvale kan;
Her for dine Fodder boiet
Bli’r mit Hjerte Trost tilfoiet.

Disse Fodder vil jeg holde
Som min Sjæls den faste Stavn,
Mine Hænder vil jeg folde,
Og dig spende i min Favn.
Lad mig finde Ly og Læ
Under dette Livsens Træ!
Sig: Lad Sorgen borte blive,
Jeg vil al din Synd tilgive.