Var Gud Ei Med Os Denne Tid Saa Raabe


Var Gud ei med os denne Tid,
Saa raabe alle Munde!
Var Gud ei med os denne Tid,
Vi gangne var til Grunde;
Thi vi er fattig’ Folk og faa,
Men mange de, som mod os staa
Og stode ned og storme.

De ere nu paa os saa vred,
At havde Gud ei været,
De havde heltop slugt os ned,
Som Ulve os fortæret.
Vor Sjæl er gangen gjennem Vand,
Vi var omkomne alle Mand,–
Guds Magt er stærkest Stotte.

Gud være lovet, at det glap!
De fik os ikke fangne;
Som Fuglen udaf Snaren slap,
Saa ere vi undgangne;
Se, Snaren brast, og vi er fri,
I Herrens Navn saa frelses vi,
Gud raader Jorderige!