Venner Se Hvor Tiden Iler


Venner! se hvor Tiden iler
Frem med Ørnens Fart,
Og paa sine Vinger bærer
Os til Maalet snart,
Doden kommer, ja, den kommer,
River os herfra;
Men hvor tænker du at lande,
Broder Soster, da?

Ak, hvor mange Tiden spilde,
Salighed forsmaar,
Og maa lide eig ilde,
naar de herfra gaar.
Et er nodigt: kjoder Tiden,
Ordner eders Sag.
slipper verden, flyr til Jesus,
Nu paa Frelsens Dag.

Gamle Synder, Jesus venter
Hyrden, paa sit Faar,
Vil du vandre borte længer,
Domt ihvor du gaar?
Hor hans Rost og lad dig sige,
Tungt er Syndens Aag.
Lob hen ind i Naadens Rige;
Skynd dig nu i Dag!

Unge Sjæl, som Pagten sveget,
Se, din Sjæleven
Staar med blodig Haand og side,
Vinger til dig hen:
“Træd ei længer paa min Smerte
Med din Synd og Skam;
Men vend om fra Syndens Veie,
O, mit Lam, mit Lam!”

Er her nogen, som vil sige
Syndens Vei Farvel?
Det bereder Himlen Glæde
For hver enest’ Sjæl.
Og du Herrens Folk paa Jorden,
Som i Striden gaar,
Stemmer op i himmelsk Orden:
“Jesus sandt sit Faar!”

Tænk, naar alle “Fundne” mode
Hist hos Gud engang,
Og med Jubeltoner stode–
Synge Lammets Sang!
Da skal Striden her paa Jorden
Glemmes, a saa let.
Brodre, Sostre, vaager beder,
Se Klenodiet!