Vi Kristus Love Hver Og En


Vi Christum love hver og en,
Guds Son udaf en Jumfru ren,
Saa vidt som Himlens Bue gaar,
fra Sol gaar ned, til den opstaar.

Den, som i Verden alt har skabt,
Paatag vort Kjod, som var fortabt,
Han Kjodet kunde fir ved Kjod,
Og Skabning sin fra evig Dod.

Det Jomfruliv det opfyldt blev
Ved Herrens Aand, som Værket drev;
Den Jomfru, som det Foster bar,
Forstod ei selv, hvordan det var.

Det kydske Jomfruliv og Blod
Det blev med Hast Guds Tempel god,
Enddog hun vidste ei af Mand,
Blev svanger ved Guds Ord og Aand.

Dem Jomfru ham til Verden bar,
Som Gabriel forkyndet har;
Johannes sprang mod ham med Lyst,
Der han laa under Moders Bryst.

Hans Seng, den var de bare Straa,
Hvorpaa han ned i Krybben laa;
Meg ringe Melk han sodtes der,
Som dog besp ser en og hver.

Den Engleskare glædes brat
Og sang Guds Lov om Julenat,
De Hyrdene den Tidend’ bod,
At Sjælens Hyrde nu var fod.

Gud Fader være Ær’ og Pris,
Hans kjære Son desligervis,
Den Helligaand dertil ogsaa
skal nu og evig Ære faa!