Vor Traengsel Hvor Besvaerlig


Vor Trængsel, hvor besværlig
Den ogsaa synes kan,
Er for Guds Folk en herlig
Og uskatterlig Stand.
Vor Trængsel, naar vi træde
I Jesu Fodspor ned,
Bereder os en Glæde
Og evig Herlighed.

Vor Trængsel er en Gave
Af Jesu milde Haand,
Et Tegn, som de skal have,
Der drives af Guds Aand.
Vor Trængsel er en Ære,
Som Gud os dertil gav
Vor Jesus lig at være,
Det rose vi os af.

Vor Trængsel gjor os trætte
Af Verdens Slaveri,
Og derimod saa lette
At gaa paa Livets Sti.
Vor Trængsel gjor bestandig
I Jesu rene Sind,
Frimodig, stærk og mandig
At gaa i Kompen ind.

Vor Trængsel er det Merke,
Hvorefter Jesus ser,
Naar Torden af den stærke
Guds Doms Basune sker;
Da skal vor Trængsel give
Sin fulde Glædes Frugt,
Vor bitre Myrra blive
En evig Livsens Lugt.

Hvem vilde da ei lide,
Og gjerne takke til?
Hver skynde sig at stride,
Som vist til Himlen vil!
Saa skulle selv I finde,
Hvad de for Ære faa,
Som der i Verden vinde,
Naar Kronen sættes paa.

O sode Kors, min Lykke
Og skjonne Arvedel,
Guds Kirkes gyldne Smykke
Og deilige Juvel!
Her vil jeg glad dig bære
Med Kys og Favnetag,
Og siden fange Ære
Af dig paa Dommens Dag.