Vorder Lys I Hedninglande


Vorder Lys, I Hedninglande!
Og Jerusalem, bliv klar!
Se nu op og lær at sande,
Hvilken Naades Dag du har!
Vaagner alle, værer glade,
Som i Dodens Morke sade!

Stor var Hedenskabets Vaade,
Ingensteds var Rednings-Borg,
Ingen kjendte Herrens Naade,
Smaa og Store sad i Sorg;
Alle maatte do og daane,
Ingen havde Lys at laane.

Nu, opgangen af det Hoie
Lofter over os sit Skin,
Vil vi os til Lyset boie,
Suge hver en Straale ind,
Saa det lysner i vort Hjerte,
Fodes Fred af Angers Smerte.

Gid du vilde her forblive,
Sode Jesus, Dag og Nat,
Alt det Morke bort at drive,
Som vor Sjæl i Skræk har sat!
Lad ei morkne vore Veie,
Helved intet hos os eie!

Loft, o Jesus, naar det nattes,
Over os dit Aasyn mild,
Lad os ikke Trosten fattes,
Naar os brænder Korsets Ild!
Lad os kjærlig med hverandre
I dit Lys som Brodre vandre!

Giv os sang Troes-Styrke,
Gjor os ved din Aand bered
Dig at elske, i din Kirke
Her at bo med Trost og Fred,
Og, hvor du os sidst vil hyse,
Klarere end Stjerne lyse!