Vort Maaltid Vi Da Slutte Nu


Vort Maaltid vi da slutte nu,
Og fulde vore Hænder,
Og komme dig, vor Gud, ihu
Med Tak til Jordens Ender;
For Ro og Fred
Og Forlighed
Og dette Maaltids Spise
Af Luft og Vand,
Af Skov og Land
Vi dig af Hjertet prise!

O Gud, hvor mangen lober om
Og efter Brodet leder,
Hvis fattig’ Haand er ofte tom,
Hver bonlig han end beder;
Hvor mange staar
I Værk og Saar
Beklemt og lider ilde,
Og raaber paa
En Bid at faa
Af det, vi haanlig spilde!

O, lad os ei vor Brodkurv hen
Bag Laas og Lukke sætte,
For at den hungrig’ Jesu Ven
Sit Stykke faar af dette,
Som efter er
Af Levninger,
Til Trost i Hungers Vaade!
Vort Forraads Tal
Ei minke skal,
Men vokse til i Naade.

Gud signe os i Jesu Navn,
Som vil os daglig mætte!
Vi gaa nu til vort Værk og Gavn
I Gudsfrygt at forrette;
O gid vort Brod
En Andens Nod
Og Taarer ei maa væde,
Men Ret og Skjel
Lad folges vel
Med Kjærlighed og Glæde!

Naar da i Verden intet Brod
Vor Tunge mer vil smage,
Gid da imellem Liv og Dod
Vi Livsens Brod maa tage,
Og Sjæl og Aand
I Jesu Haand
Med Hjertens Glæde skikke,
Og Livsens Flod
I Jesu Blod
Til sidste Afsked drikke!