Vreden Din Afvend Herre Gud I Naade


Vreden din afvend, Herre Gud, i Naade!
Riset det haarde bruge du med Maade!
Vi have syndet storlig og gjort ilde,
Tugt os med Milde!

Thi om du efter vore Synder onde
Straffed saa haardt, som du med Rette kunde,
Da maatte al Ting gaa til Grund og falde,
Ja en og alle.

Synden forlad os, gode Gud og Herre!
Lad atter Naaden over os regjere!
Hjertelig ynkes, det har du for Vane,
Vil ingens Bane!

Mindes, vi ere Stov og Aske alle,
Fodt i Misgjerning, og hver Dag vi falde.
Underlagt Doden, Nod og tusind Plage,
Al’ vore Dage.

Se til di Sons den blodig Dod og Pine,
Som han paa Korest led for Synder mine,
Hannem igjennem Spyd og Nagler stode
Verden til Gode!

Derfor, o Fader, ikke os fordærve,
Naade ved Kristus lade du os arve,
At vi saa al Tid udi Himlen gjæve
Med dig maa leve!